Lønarbejde gør mennesker syge
At forbinde arbejde med godt helbred lever videre som en af vor tids mest hyllede associationer. Men altfor mange svært forklarlige afvigelser fra korrelationen mellem beskæftigelse og sundhed har siden længe tilbage været præsenteret for at sammenhængen overhovedet skal have nogen videnskabelige prægnans.
I en ny studie i Social Science & Medicine, kunne man ud fra et longitudinelt datamateriale på 1700 personer slå fast, at dårligt psykisk helbred er betydeligt mere udbredt hos dem, der arbejder under usikre ansættelsesforhold, end blandt de arbejdsløse, som er blevet helt udelukkede fra arbejdsmarkedet.*
Ligeledes har man ud fra sygdomstal, børnedødelighed og livslængde flere gange slået fast at generelle økonomiske kriser, hvor en større befolkning rammes af arbejdsløshed, har vist sig at være yderst positive for folkesundheden. Under den store depression i 1930′erne, hvor arbejdsløsheden i USA steg til 22,9 procent, sank fx dødsfaldene pga. influenza og lungeinflammationer fra 150 til 100 tilfælde per 100.000 indbyggere. Ligeledes var antallet døde færre pga. hjerte- og karsygdomme og tuberkulose efter at ellers have øget op gennem 1920′erne. Blandt det mest slående er dog at den gennemsnitlige livsalder steg med forbløffende seks år mellem 1929 og 1933. Ifølge forfatterne til studiet er en vigtig årsag til sammenhængen, at arbejdslivets stress (med mindre søvn, flere trafikulykker og højere alkoholforbrug til følge) aftager i tider af recession.**
Et svensk studie der for nyligt publiceredes i The Lancet bekræfter arbejdets negative påvirkning på vort helbred. Når vi pensioneres forbedres helbredet, uanset hierarkisk position, modsvarende en foryngring på otte til ti år, ifølge studiet.***
Der findes med andre ord grund til at antage, at den så ofte gentagede sammenhæng mellem arbejdsløshed og dårligt helbred mere er et udslag af arbejdsideologi end af videnskab.[1]
Det endelige, og virkeligt vigtige, spørgsmål er imidlertid, hvorfor man så ofte lykkes med at se bort fra alle lønarbejdets lag af sekundære fordele? Med sekundære fordele menes der her de forskellige kilder til tilfredsstillelse som et lønarbejde kan give, men som ikke har med arbejdsaktiviteten at gøre. De andre aspekter af lønarbejdet er lige så betydningsfulde. Vi har ikke endnu udviklet nogle andre institutioner i samfundet som i lige så høj grad som lønarbejdet giver hverdagen en tidsstruktur, fører mennesker sammen i social interaktion, deler samfundsnyttige opgaver ud, afgør den sociale identitet og forsyner mennesker med en tålelig indkomst.
—Roland Paulsen i Arbetssamhället (2010), s. 58-59
[1] Udover spørgsmålet om arbejdets snigende effekter på vort helbred kan man desuden diskutere dets mere direkte sundhedsfarer. Den ubegribelige ILO-statistik over arbejdsrelateret død, der findes tilgængelig, har Lisa Cullen sat i proportion til andre dødsårsager der ofte diskuteres. Hver dag dør 165 amerikanere pga. erhvervssygdomme og yderligere 18 pga. arbejdsrelaterede skader. Dette, sammen med de 36.400 ikke-dødelige ulykker og de 3.200 arbejdsrelaterede sygdomme, der hver dag forårsages på arbejdspladserne, koster det amerikanske samfund 155 milliarder dollar per år: fem gange så meget som udgifterne for pleje af AIDS-patienter og næsten lige så mange penge som sygdommen kræft koster samfundet. ****
Referencer: * Burgard, Brand & House, 2009: “Perceived job insecurity and worker health in United States”, i Social Science & Medicine, 69(5), s. 777-785 – ** Tapia Granados & Diez Roux, 2009. “Life and death during the Great Depression”, i Proceedings of the National Academy of Sciences. – *** Westerlund et al., 2009. “Self-rated health before and after retirement in France (GAZEL): a cohort study”, i The Lancet, 374(9705), s. 1889-1896. – **** Cullen, L., 2002. A job to die for: why so many americans are killed, injured and made ill at work and what to do about it. Monroe, ME: Common Courage Press.